Brazil Football College er for dig, der vil dyrke seriøs fodbold samtidig med, at du får en ualmindelig studentereksamen. På BFC tager du en treårig HHX, hvor fokus er på Brasilien, og du lærer at spille fodbold på den brasilianske måde. Sammen med andre fodboldglade unge mennesker bor og spiser du på college i uddannelsesbyen Rønde kun 20 minutter fra Aarhus.

BFC er for alle fodboldglade drenge og piger. Der er kun 28 studiepladser, så der er optagelsesstævne og samtaler, før du bliver valgt ud til at gå på uddannelsen. Du bliver ikke udelukkende valgt efter dine fodboldevner, for BFC er ikke kun for eliten, men det spiller også ind, om du er klar til et brasiliansk studie- og fodboldliv.

BFC henvender sig til unge mennesker, der er bidt af fodbold og ønsker at identificere sig med den brasilianske fodbold- og livsfilosofi, og som nærer et ønske om at blive specialiseret student. Med andre ord dig, der vil skille dig ud fra mængden og dermed få adgang til de spændende jobs senere i livet.

Du kan møde os på Facebook ved at gå ind på www.facebook.com/brazilfootballcollege.

Hvis du ønsker at blive en del af BFC, kan du kontakte Søren Hansen på
2726 7745 eller shh@videndjurs.dk

Der er på baggrund af vores to optagelsesstævner fundet ca. 20 elever, der starter til sommer. Der er således fortsat ledige pladser tilbage på holdet. Hvis du ønsker at blive en del af BFC, så klik ind på følgende link og så indkalder vi dig til en individuel optagelsesprøve. KLIK HER